HEROIN
HEROIN
Heroin fremstilles på basis af morfin der udvindes af råopium fra opiumvalmuens saft.
Saftens euforiserende og beroligende virkning har været kendt i Europa fra år 4000 før Kristi.
Først udvindes saften fra opiumvalmuen til råopium som derefter udvindes til bla. morfin, og endelig udvindes heroinen af morfinen. Heroin er
meget vanedannende.
FORBRUGERINFORMATION
Heroin fås som hvid heroin og rygeheroin og sælges i fortyndet form.
Hvid heroin blandes op med vand, varmes op og sprøjtes i årerne eller indtages gennem næsen.
Rygeheroin er et brunligt pulver med en anden kemisk struktur (heroinbase) og et lavere smeltepunkt. Derfor skal rygeheroin ryges eller
indsnuses på et stykke sølvpapir over ild. Husk at rygeheroin er lige så farligt som hvid heroin indtaget gennem en sprøjte.
Heroin er et meget kraftigt rusmiddel og skal derfor doseres meget forsigtigt. Uvidenheden om stoffets renlighed og styrke gør risikoen for en
overdosis særlig stor, især hvis det er første gang.
TRIPPET PÅ HEROIN
Rusen er både beroligende, smertestillende og euforiserende. Umiddelbart efter at man har taget heroin opleves den euforiserende virkning i
10-15 minutter, hvorefter den almindelige beroligende rus varer mellem 3-6 timer, som en følelse af voldsom lykke og velvære.
Ligegyldighed overfor alt omkring din person er markant i en heroinrus.
Man vil allerede efter første gang have lyst til at prøve igen, og allerede efter få gange optræder kraftige abstinenser.
10-15 timer efter indtagelse begynder nedturen.
DU BLIVER FYSISK AFHÆNGIG AF HEROIN
Man bliver meget hurtig fysisk afhængig af heroin. Det skyldes at menneskets krop meget hurtigt vænner sig til mere og mere af stoffet.
En misbruger kan tåle over ti gange mere end den normale dødelige dosis heroin for en ikke-tilvænnet person.
Afhængigheden er på det nærmeste umulig at komme ud af, uden professionel behandling.
Abstinenserne er smertelige fysisk som psykisk og forstyrer kroppens normale funktioner i et døgn eller op til en uge. Samtidig er den
psykiske afhængighed ganske voldsom og slår til hurtigt. Man mister evnen til at leve et ordentligt liv, fordi man udelukkende tænker på at
skaffe mere heroin.
Stoffet er meget dyrt, og det er derfor kun folk med en usædvanlig høj indkomst, som kan overleve i et heroinmisbrug.
Nervesystemet bliver hæmmet af heroin, det vil sige at de fleste funktioner i kroppen sløves. Det gælder også åndedrættet som ved en
overdosis let kan blive lammet og medføre døden.
For ikke-tilvænnede er der med heroin en ret betragtelig risiko for at slå sig selv ihjel allerede ved første forsøg.
Mange blander heroin med andre rusmidler og med medicin, men blandingsmisbrug er altid farligt fordi det er umuligt at regne ud hvordan
stofferne virker på hinanden - især hvis heroin er et af dem.
HERO I SKUFFEN
"Jeg har været clean i tre år efter at have været narkoman på heroin. Det slipper mig aldrig. Jeg tænker tit på det og drømmer meget livagtigt
at jeg har noget liggende i skuffen. Så bliver jeg nødt til at stå op og se efter. Jeg savner heroinen, især hvis jeg er ked af det eller vred. Det
fjerner alle problemer".
Citat fra stofmisbruger i skriftet Zapp Jorden Rundt.