Psykedeliske stoffer
(svampe, kaktus, LSD)
SVAMPE (psilocybin/psilocin)
Flere danske svampearter indeholder de såkaldt bevidsthedsudvidende stoffer psilocybin eller psilocin, der kan fremkalde syner.
I Danmark kaldes svampene almindeligvis psilocybin-svampe, magic mushrooms, syller eller siloer. Adskillige kulturer rundt om i verden har
gennem tusinde år brugt svampe med psilocybin som et værktøj til at opnå spiritualitet på et højere plan. Virkningen er mildere, men ligner LSD.
Psilocybin og psilocin er hallucinerende.
FORBRUGERINFORMATION
Kendere anbefaler begyndere at starte med et halvt til et helt gram - alt efter svampens styrke, som stiger med prisen. Danske svampe er blandt
de stærkeste i verden.
Ét gram koster sædvanligvis mellem 50-100 kroner, og er dermed det billigste blandt de stærkere rusmidler.
Butikken Soma og Fristaden Christiania i København sælger svampe. Svampene købes tørrede og sluges normalt rå, men kan tilberedes for at
mildne den grimme smag.
Psilocybin-svampen Spids Nøgenhat (billedet) kan plukkes på danske plæner og i skove om efteråret.
Der sker hvert år mange alvorlige uheld med giftige svampe, flere med dødelige følger, så det er meget vigtigt at man ikke spiser svampe uden
kyndig vejledning fra en svampebog med farvefotos, eller sammen med en erfaren plukker. Et trip varer normalt mellem 4-6 timer. Kan være
væsentligt længere. Se desuden Forbrugerinformationen om LSD.
MIT FØRSTE SVAMPETRIP
"Mit første trip med svampe var sammen med en veninde der inviterede mig hjem til hende. Hun var på det tidspunkt vild med alt
orientalsk og åndeligt. Hun sagde, med et helt specielt udtryk i ansigtet, at "hun havde en overraskelse til mig, og nu skulle vi ud i
køkkenet og lave te".
Da jeg opdagede at teen skulle laves på mexikanske svampe gik jeg i nærmest panik, men hun beroligede mig med at hun nok
skulle føre mig sikkert igennem rusen. Jeg var ikke helt sikker, men stolede så på hende.
Vi gik ind på værelset og begyndte at snakke mens vi hørte rolig musik ... og under snakken begyndte væggene at blive skæve,
gulvet bølgede og lyset føltes meget varmt. Jeg var fyldt med velvære. Så gav hun mig massage. Bagefter var alene det, at
bevæge sig en enorm fryd. Derefter gik vi til fest. Men først forberedte hun mig på det, at skulle derind - og det var faktisk en lidt
voldsom oplevelse med det der sceneskift - fra hygge på værelset til vild party. Blandt mange mennesker, der kan virke
intimiderende. Men hun beroligede mig, og snart havde vi en fin fest.
Jeg var hjemme klokken syv om morgenen uden uheld.
- 23-årig anonym bruger af svampe
VÆR SAMMEN MED NOGEN FØRSTE GANG
"Et godt råd er altid at tage bevidsthedsudvidende stoffer sammen med andre. Og hvis det er første gang skal det helst være sammen med
nogen der har prøvet det før. Det giver tryghed og hjælper til at øge glæden ved rusen.
Fortæl nogle sjove historier, tænd stearinlys og sæt noget chill-out musik på. Og sidst men ikke mindst: start med et halvt gram, det er
sikrest"
- 23-årig anonym svampebruger, København
KAKTUS (MESKALIN)
Peyote kaktussen er især udbredt i det sydvestlige USA og i Mexico.
Planten indeholder det psykedeliske stof meskalin, som første gang blev opdaget som selvstændigt stof i 1896. Indianere i Mellemamerika har
gennem flere tusind år benyttet Peyote under religiøse ritualer. Andre typer kaktus (fx San Pedro) indeholder også meskalin.
Meskalin er hallucinerende.
FORBRUGERINFORMATION
Meskalin findes også koncentreret og i syntetisk efterligning. Der skal ret store mængder kaktus til et meskalintrip. Peyote kaktussen har
topknopper som spises, mens hele San Pedro kaktussen er euforiserende. Meskalin er ikke almindeligt i Danmark, men mange danskere prøver
stoffet på rejser til USA og Mellemamerika, hvor priser og styrke varierer meget.
Et trip varer cirka 10 timer.
LSD (Lyserg-Syre-Diethylamid)
LSD er et syntetisk stof fremstillet af meldrøje-svampen. I 1938 blev det syntetiske stof LSD første gang fremstillet af Peyote-planten. LSD var
meget populær i 60’erne og 70’erne hvor stoffet blev brugt i stor stil på den eksperimenterende del af flower-power bevægelsen og afprøvet i
behandling af psykisk syge. Grundet dårlig kontrol og uansvarlige forsøg fulgte psykoser og selvmord i kølvandet på nogle af de lægelige
eksperimenter, hvorefter LSD blev forbudt også i medicinsk henseende.
LSD har fået et mega comeback op igennem 90´erne efter et lidt stille årti i 80´erne.
FORBRUGERINFORMATION
LSD er det kraftigste af de psykedeliske stoffer. Mellem 25-50 mikrogram skulle være nok til et mindre trip - garvede brugere kan klare op til 300
mikrogram af gangen. Man skal dog aldrig stole på sælgerens anvisninger af hvor stærk LSD de sælger er, da de som regel ikke ved det.
LSD er flydende og findes normalt som trækpapir (såkaldte frimærker eller flager) og af og til i sukkerknaller. Det spises, men kan også sprøjtes
i blodet og optages gennem huden. Man bør derfor ikke omgås LSD papir uden handsker eller i plastikposer. Et typisk LSD-trip varer mellem
8-12 timer, men vær opmærksom på at der er mange former for LSD med forskellig styrke, og at nogle trips kan være næsten uudholdeligt
lange.
Prisen varierer ud fra hvilken form stoffet købes i. Er du i personlig ubalance eller har et latent psykisk problem (og det kan være svært at vide),
bør du ikke eksperimentere med noget psykedelisk stof. LSD har udløst psykoser og skizofreni, såkaldte evighedstrips. Rusen er præget af dit
gode eller dårlige humør, og du skal være opmærksom på at de ydre omgivelser påvirker dig voldsomt - din sindstilstand kan skifte hurtigt fra
lykke til nedtur. Både guder og djævle kan dukke op under indtagelsen af LSD - det er umuligt at forudsige hvordan du reagerer på stoffet.
Første gang man prøver et psykedelisk stof, bør man være sammen med en god ven og helst én, som har prøvet det før. Informér også en anden
du stoler på om jeres trip, så I har en at kontakte, hvis du bliver angst. Går din ven i panik, må du prøve at tale til vedkommende. Man kan som
regel beroliges.
Hallucinationer kan være utroligt realistiske, men husk at de er illusioner. Bliver du jagtet af uvæsner bør du ikke løbe fra dem. Bid angsten i dig.
Det er under den slags hallucination-fremkaldte panikanfald, at folk springer ud af vinduer eller løber hovedkulds ud i trafikken.
"Humøret er meget vigtigt for hvordan ens oplevelse af rusen er. Jeg tager ikke rusmidler hvis jeg ikke er i godt humør"
- 23-årig anonym svampebruger, København
ET BAD TRIP
Der er en risiko for at du kan komme ud for et såkaldt bad trip - en dårlig oplevelse - som viser sig ved en mareridtagtig, panisk oplevelse der kan
vare op til et døgn med angst, depressioner og skræmmende hallucinationer.
FLASHBACKS
Psykedeliske oplevelser kan pludselig vende tilbage til dig i årevis efter rusen, som uventede hallucinationer.
DET PSYKEDELISKE TRIP
Trippet eller rusen man opnår gennem indtagelse af psilocybin, meskalin eller LSD ligner meget hinanden - men varierer meget i styrke.
De specifikke trip-oplevelser er forskellige fra gang til gang og fra person til person. Men generelt kan siges, at trippet er euforisk - man får det
rart. Det er også ofte hallucinerende - fremkalder livagtige sanseoplevelser uden bund i virkeligheden, som undertiden både kan høres, ses og
mærkes.
Sanseoplevelser forstærkes meget - farver, lys og lyde ændrer sig og man bliver meget fokuseret på indtryk fra omverdenen. Tidsfornemmelse
og afstandsbedømmelse forvrænges. Mange opdager nye sammenhænge mellem ting og gør iagttagelser om sig selv. Nogle får mytiske eller
religiøse oplevelser.
"Rusen virker på den måde, at farverne bliver helt klare. Alting virker som en glidende bølgende bevægelse, uden hak, elegant og lækkert med
stjerneregn under øjenlågene."
- 23-årig anonym svampebruger, København.
AFHÆNGIGHED
Man bliver ikke fysisk afhængig af psykedeliske stoffer. De fysiske bivirkninger er let kvalme, søvnighed og en stigning i blodtryk og puls. Der er
altid en risiko for at udvikle psykisk afhængighed af et stof, men det er usædvanligt med psykedeliske stoffer.
LOVEN
Svampe er ikke ulovlige at bruge eller besidde.