Sove-/Nervemedicin


Navne


"Downers" : Valium, risolid og rohypnol.


Indhold


Forskellige kemiske stoffer bl.a. Diazepam, Chlordiazipoxid, Oxazepam og Flunitrazepam.


Udseende/ Indtagelse


Sove og nervemedicin er for det meste i pilleform. De tages typisk gennem munden. De kan også fås som stikpiller,
som indføres i endetarmen. På den måde skulle de virke hurtigere, end hvis man sluger dem. Nogle narkomaner
bruger ketoganer eller stesolid som substitut til det rigtige narkotika. De knuser pillen, fortynder med vand og sprøjter
det direkte ind under huden.


Rusen


Sove og nervemedicin giver en form for velvære og ro. Pillerne kan sætte en stopper for angstanfald, kraftige smerter
og få folk til at sove, hvis det er det, de har brug for.


Dosering for sovemiddel:
Små doser giver en følelse af velvære og afslappethed.
Mellemstore doser virker søvnfremkallende.
Store doser virker direkte bedøvende,
Og de helt store doser giver dyb bevistløshed


Det meste sove- og nervemedicin kan udelukkende fås med lægens anvisning. Og det er for det meste også lægen,
der bestemmer hvor meget og hvor længe, man må tage den medicin, man får udleveret. Hvis lægens doserings ikke
hjælper, bør man ikke selv afgøre hvor meget man har brug for. Forkert dosering af stærk nerve medicin kan få
alvorlige følger.


Afhængighed


Allerede efter kort tids brug af sove- og nervemedicin vil der automatisk både komme psykisk og fysisk afhængighed.
Folk der gennem længere tid har fået sove- og nervemedicin, opdager hurtigt, at de er nødt til at få dobbelt dosis for at
opnå samme virkning som tidligere.
Afhængighed af for eksempel sovemedicin kan opstå allerede efter 2 ugers brug.


Virkninger


Bivirkninger viser sig først og fremmest som døsighed, let depression, svimmelhed, hovedpine og utilpashed. Hvis
medicinen ikke tilføres efter længere tids forbrug, vil der komme abstinenser. Det starter med søvnløshed og
muskeluro. Abstinenser kan gå hen og blive til en direkte dødsårsag på grund af kraftige kramper og lammelse af
åndedrættet. Forgiftning vil i de fleste tilfælde medføre døden, hvis der ikke bliver grebet hurtigt ind.
Symptomer på forgiftning: Reaktionsevnen svækkes, man besvimer med jævne mellemrum, pulsen bliver svag, og
åndedrættet bliver uregelmæssigt. Blodtrykket falder, og hele kroppen får en sygelig bleg og kold farve. Kroppens
kredsløb går groft sagt i chok.
Forgiftning sker for det meste kun ved selvmordsforsøg.


Det kan blive til en farlig cocktail, hvis man blander rohypnol med alkohol, fordi det fremkalder med kraftige agressive
følelser som nemt kan resultere i meningsløs vold.